Hvordan man finder energien til arbejde, børn, uddannelse og sport på en gang.

Fra naturens side er jeg indadvendt, og sparer bedst energi op ved at være alene. For mange mennesker i for lang tid kan hurtigt køre mig træt. I hvert fald hvis jeg skal forholde mig til ting de mennesker har at sige.

Jeg har studie hvor jeg de seneste par eksamener har fået 10 og 12. Læser til sygeplejerske. Jeg har ikke brugt meget tid på at læse i bøger, men har været god til at læse det essentielle, og hive det vigtigste ud af undervisningen.
Jeg har job, som nok er det der kræver flest timer 25-40 timer om ugen, men om ikke andet har jeg et stille job der ikke er fysisk krævende, så det “koster” kun mental energi – som jeg så er blevet god til at spare på. Måden man sparer på energi er at man simpelthen lukker lidt af – holder sin kæft, koncentrerer sig om det vigtige på ens arbejde. Man behøver ikke være super engageret og tilstedeværende i alt og alle omkring en – Det er også i orden ikke at sige noget og snakke altid. At holde kæft og lytte er en dyd – at lade som om man lytter og sige ja på de rigtige tidspunkter er en kunstart, som kan spare ens hjerne for hobevis af støj.

Jeg får også cyklet nogle timer om ugen, løbet lidt, og trænet i træningscenteret et par gange om ugen.
Og så har jeg stadig tid til at nyde tiden med min datter på halvandet år – er godt nok ikke sammen med moren, men har da min datter to dage om ugen. Der er ikke noget jeg ikke når synes jeg, eller noget jeg ikke kan tage mig tid til. Jeg får i øvrigt også min søvn. 7-9 timer.

Døgnet er langt – 24 timer er meget. Hvis man sover 8 timer så har man stadig 16 timer. Hvis man arbejder 5 dage er det måske 7-8 timer af de 5 dage man bruger på arbejde. Derefter har man en hulens masse fritid. Fysisk træning bør være med fokus på effektivitet – så det tager heller ikke mere end 3-5 timer ud af kalenderen. Fysisk træning giver en den ekstra energi og udholdendhed i verden, det synes jeg i hvert fald.
Et studie kræver ikke meget fysisk tilstedeværelse i klassen nu om dage. Man kan endda læse på fjernstudie. Og mange studier får man løn for og ellers er det SU – så på en måde er et studie også et job som giver en penge i kassen. Jeg har klaret mig fint i mit studie uden at læse meget. Jeg har købt bøgerne, de er gode at have som opslagsværk – men det essentielle kan man hurtigt hive ud uden at nærstudere pensum. Hvis man bare lytter når man er til undervisning så når man langt.
Personligt går jeg slet ikke op i karakterer, men jeg har da fået 7, 7, 10 og 12 indtil videre.

Et barn kræver meget tid selvfølgelig – men børn kan jo også være med til madlavning og oprydning. Børn nyder at være sammen med deres forældre, og de kan vel ligeså godt lære at lave mad og lægge tøj sammen tidligt. Jeg sidder og skriver det her i sofaen mens min datter ser Rosa i roulade gade på ramasjang ved siden af mig her i sofaen – så får vi da også lige nogle gode bagetips. Men i sidste ende er min datter den der har fået mig til at vågne op, og hun har givet mig en energi jeg aldrig har haft før.

Jeg finder min energi fordi jeg har en stor motivation. Jeg har et mål for øje og jeg har en datter jeg elsker højt som jeg ønsker at være i stand til at forsørge og jeg ønsker at være i stand til at give hende et godt liv, samt at være en god rollemodel.
Jeg har før været doven, ikke udnyttet mit gode hoved. I gymnasiet sov jeg, lyttede ikke efter og lavede aldrig mine afleveringer til tiden, og det blev noget være makværk det jeg afleverede. I dag er det jeg skiver på mit studie trods alt af højere kvalitet.
Men dengang havde jeg ingen energi, og havde intet mål for øje.

Jeg tro det er vigtigt at sætte sig et mål i hvert fald, for det er den gulerod der giver en det ekstra skud energi når tingene bliver hårde.

Hvis man er i søvnunderskud til hverdag, så synes jeg at det virker godt at prøve at sove igennem på fridagene – På den måde får man ladt op og får den ekstra energi og restitution.

Nogle gange kommer man kun frem når man SKAL. Jeg bruger tit en strategi i mit liv som man kan kalde “death ground strategy”. Hvis der ingen vej tilbage er, så kæmper man som en i helvede for at vinde. D-dag, invasionen af Normandiet. Bagved var kun havet, der var ingen vej tilbage. Fjodor Dostojevski, den kendte russiske forfatter fra 1800 tallet spillede alle sine penge op når han havde for mange, og på den måde kunne han skrive endnu bedre noveller for at skrive sig ud af sin pengenød. Lance Armstrong, cancer overlever og 7-dobbelt tour de france vinder han siger at tabe er lige med døden “losing equals death” Nogle gange er desperation, nød og døden i hælene den bedste fremdrift. Hvis man er “mæt”, så er det ikke nemt at finde det ekstra skud energi.
Det er den samme fight like hell der gør at Donald Trump næsten 70 og Bernie Sanders over 70 kan virke fuldstændigt omnipotente og lave interviews fra tidlig morgen til sen aften. Trump klarer sig på 4 timers søvn og har stadig et enormt forretningsemperie, familie og så løber han for præsident lige nu.

For at runde af – Jeg tror det er vigtigt for dig der læser dette at fokusere på det vigtige – mange mennesker ser fjernsyn, læser ligegyldige krimier, sidder på facebook eller surfer ligegyldige ting på nettet. Jeg tror det handler om prioritering – så kan man godt finde plads til det der er virkeligt vigtigt.
Planlægning er også essentielt.
Søndag aften kan man planlægge hele ugen – Måltider kan forberedes, der kan fryses ned, der kan købes stort ind en gang om ugen.

A. Seabridge

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s