7 gode råd til vægttab

 

Her giver jeg 7 gode råde til at smide fedt.

  • Vej dig hver dagMonitorering er simpelthen super vigtigt for at holde en i vægttabet dagligt. Hvis du ikke har en vægt så køb en, og hvis du har så stil den et sted hvor du er hver morgen, hvad end det er ved toilettet eller ved kaffemaskinen. Vægten bliver ens ven som man skal hjem og stå til ansvar for. Den holder en i skak, så man ikke går ud og køber 6 store flødeskumslagkager, fordi man ved at man skal vejes næste morgen.
    Jeg har tit snydt mig selv ved bevidst ikke at veje mig. Der er noget barnligt inde i mig der tror at man ikke tager på hvis man ikke vejer sig. Nogle gange kan jeg gå flere uger uden at veje mig hvis jeg har spist usundt eller bare har grovædt, og så får jeg først virkelighedstjekket når jeg igen stiller mig på vægten. Det er en god ide at have et papir hængende ved vægten hvor man skriver ens vægt ned dagligt. Man binder sig på en måde til en usynlig kontrak. Det er altså en rigtigt vigtig motivationsfaktor at have hængende.
  • Spis salater som måltider.Jeg er begyndt at elske grønne salater. Det er hurtigt, det er nemt og det er lækkert.
    Min favorit for tiden er at købe en pose kyllingestrimler som er stegt, og så køber jeg en bakke blandet salat eller noget romaine salat og skærer det ud.
    Skærer lidt parmesan ost, hælder nogle valnødder i, og måske lidt ekstra jomfru oliven olie og så står jeg altså med en mega lækker salat, som mætter, som har godt med fedt og protein og det stimulerer ikke insulinproduktionen voldsomt.
    Andre ingredienser jeg holder af er avokado, eller advokat’o eller hvad de nu kalder den fede dejlige frugt. Og så er jeg vild med blomkål, tomat, agurk. Det er nemt, hurtigt, low carb, lavt kaloriemæssigt. Og så tilfredsstiller det min lækkersult og min appetit hvis bare der kommer lidt ost og/eller nødder i.
  • Drop sukker, eller hold det til højst en dag om ugen.Sukker. Sukker er det der gør os fede. Sukker er årsagen til fedme epidemien. Sukker kan betragtes som et toxin i samme stil som alkohol. En øl engang imellem eller et glas rødvin om dagen er ikke skadeligt. Det er et stykke chokolade eller slik fredag aften til disney sjov heller ikke. Men når det er sukker ved hvert måltid, så har det skadelige senvirkninger, som diabetes, fedme, cancer, fedtlever osv. Sukker består af et glukose molekyle og et fruktose molekyle. Det spaltes lynhurtigt. I leveren omdannes fruktosen til triglycerider, altså fedt, fordi fruktosen ikke kan behandles andre steder i kroppen. Det bliver så til triglycerider så det igen kan komme i blodbanen og først herefter kan det benyttes af kroppens celler. En sukkerrig diæt er altså teknisk set en fed diæt, fordi at det bliver omdannet til fedt før det kan komme ind i kroppens celler, undtagen leveren. Det andet molekyle, glukose, stimulerer til insulin produktion for at få mobiliseret glukosemolekylerne væk fra blodet og ind i cellerne. Insulin er et biokemisk signal til kroppen om at den skal gå i fedt lagringstilstand.
    Men brød, pasta, ris, bulgur, kartofler og alt i den dur, det består så af sammenhængende glukosemolekyler, enten i form af de simple disaccharider eller polysaccharider. Disaccharider, kan være sukrose, altså sukker, laktose som vi finder i mælk, maltose fra øl, eller blot glukose bestående af to glukosemolekyler. Disacchariderne spaltes lynhurtigt i tarmen af enzymer så de lynhurtigt er i deres mindste bestanddele. Polysacchariderne, de længere kulhydratkæder, som vi kender fra kartofler f.eks. Spaltes også, men lidt langsommere så glukosestrømmen til blodet ikke er så hurtig som hvis man spiser disaccharider. Men om ikke andet, så bliver der ved sukker og kulhydrater altså stimuleret til insulinproduktion. Insulinens opgave er så at få mobiliseret glukosen væk fra blodet og ind i cellerne så glukosen kan bruges til at danne energi i cellerne. Men det er så samtidig et brud i at bruge triglycerider som forbrændingsform når der er glukose tilgængeligt. Og med vores måde at leve på er glukose ikke bare tilgængeligt for os, det er en overflod for kroppen, og når behovet er dækket for energiproduktion så cellerne forsøge at lagre det overskydende. Insulin er også en signalvej der fortæller cellerne at nu skal de lagre fedt.
    Men kort sagt er sukker den værste fjende mod vægttab, fordi det både bliver til triglycerider, som så ikke kan bruges fordi der også er er glukose tilstede. Derfor en lagring af fedt.
    Hvis man alligevel har en sød tand, så vil jeg anbefale at man prøver at holde det til en dag om ugen, hvor man så kan chokerer sit system lidt. Hvis du behandler sukker som alkohol går du ikke meget galt i byen. Medmindre du er alkoholiker. Langt hen ad vejen er sukker rent biokemisk ikke meget anderledes end alkohol. Og afhængighedsskabelsen er slet ikke så anderledes heller.

 

  • Gå i seng til tiden.
    Folk der sover mere har mindre stresshormon, kortisol i kroppen. Mænd der får sine 8-9 timers søvn har en langt bedre testosteron produktion. Testosteron aflejrer fedtmasse og opbygger fedtfri masse. Folk der sover lidt, har en større trang til søder sager, spiser mere, tager mere på, bliver federe, dyrker mindre motion.
    Få i hvert fald 7 timers søvn. Sluk smartphone og computer og tv når du skal i seng.
    En et godt program på computeren er et program der hedder f.lux. Det fælger solen og slukker det blå lysspektrum i computerskærmen ved solnedgang, og det gør simpelthen at man bliver mere naturligt træt. Fedme og søvnmangel har i hvert fald en helt klar korelation.

 

  • Stop med at spise konstant.Vores kroppe er simpelthen ikke lavet til at spise døgnet rundt som mange mennesker gør. De æder fra de står op til de går i seng. Det ophober en masse junk i cellerne, skaber en masse inflammation i kroppen som giver anledning til en masse sygdomme og skavanker. Man frarøver kroppen fra det der hedder autofagi, som er en process hvor cellerne æder sig selv, og hvor de æder de fejlfoldede proteiner, de skadede komponenter osv. Og det stimulerer så til nydannelse af mere friske cellekomponenter om man så må sige.
    Vores forfædre på savannen i Afrika de åd ikke døgnet rundt. Hver en jagt kan ikke være succesfuld. Vores forfædre for bare 50-60 år siden de spiste heller ikke hele dagen, og havde det indlejret i deres hverdag at de faktisk helt uden at tænke over det fastede 12-16 timer i døgnet. Aftensmad kl. 18, morgenmad kl. 10-12 stykker.
    Desuden er det at faste også en måde at løsrive sig selv fra sin mad besættelse på, og en måde at nyde ens måltider meget mere, og måske endda tage sig god tid til at lave noget lækkert og sundt mad. Det er en en form for spirituel øvelse i at løsrive sig fra mad og ikke gøre det at spise til omdrejningspunkt for alt.

 

  • Mere fedt og protein, mindre kulhydratNogle kloge hoveder mener at mæthedssignalet udseendes når kroppen har opnået sit proteinbehov, og at protein derfor er den styrende faktor i vores hjerne til at fortælle os om vi skal have mere eller om vi har fået rigeligt. Fedt mætter også rigtigt godt, men dog er det vigtigt at holde sig fra alle planteolier undtagen Ekstra jomfru oliven olie og kokosolie. Mange af de her planteolier øger den systemiske inflammation i kroppen.
    Fedt er også vigtigt for at bygge anabolske steroider i kroppen, som f.eks. Testosteron.
    Jeg anbefaler rigtigt smør og ekstra jomfru oliven olie. Ikke blandingsprodukter som kaldes smørbart, men smør.
    Fiskeolie er også godt at tage under en faste da det simpelthen stopper ens sult hvis man tager en 2-3 skefulde. Desuden virker fiskeolie både antiinflammatorisk og dæmper autoimmune sygdomme som f.eks. Gigt, og så har det også en stimulerende effekt på produktionen af anabolske steroider, som er godt for at opbygge og holde på den fedtfri masse. I bund og grund er sulten vores værste fjende, og den vinder altid i sidste ende. Derfor skal den have noget ordenligt at holdes nede af, og det er nemlig fedt og protein.
    Kulhydrater gør en sulten, man bliver aldrig rigtigt tilfreds og vil bare have mere pasta, mere ris og mere slik.

 

  • Cardio eller styrketræning på tom mave. Når jeg er færdig med at skrive dette indlæg om lidt så vil jeg løbe mig en tur på 35-45 minutter uden at have spist i 18 timer. Fedtet smelter af en. Fedtcellerne mobiliserer fedt ud i blodbanen så det kan bruges af musklerne til at danne ATP, som gør at de kan lave fremdrift.Det er ikke nødvendigvis sjovt at løbe på tom mave, men det er hurtigt overstået med musik i ørerne. Dette er for at smide fedt væk super hurtigt.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s