Oplevelser med intermitterende faste

Intermitterende faste er noget af det mest sundhedsgavnlige man kan gøre.
Blandt andet aktiverer det AMPK enzymet som stimulerer til vækst af nye og friske mitokondrier.
Det kan også øge dannelsen af væksthormon som gør at man beskytter muskelvæv mod forbrænding, og så kan det medføre øget vækst i muskelmasse hvis kaloriebehovet senere indhentes.
Faste kan også gøre at der sker en darwinistisk selektionsproces inde i cellen hvor de fejlfoldede proteiner bliver frasorteret, så kun de allerbedste er tilbage. Det sker ved en proces der hedder autophagi, hvor cellerne simpelthen begynder at æde sig selv. Men de bliver stærkere som resultat fordi at de svage led i kæden knækker.
Kalorierestriktion og faste er noget af det mest livsforlængende i rotteforsøg.
Jeg kan skrive en hel artikel om fordelene ved at faste.

Det jeg så selv gør for at fast er at jeg 5-6 dage om ugen holder det man kalder intermitterende faste. Jeg faster i 16 timer i døgnet hvor det bare er vand, kaffe og måske lidt fiskeolie eller lidt fløde i kaffen.
Jeg har før fastet mellem 24-36 timer, men nu er det altså bare 16 timer ad gangen.

Som det ser ud lige nu har min krop faktisk vendt sig til at den får mad i et 8 timers vindue. jeg er faktisk slet ikke sulten om aftenen mere, selvom jeg gerne spiser mit sidste måltid kl. 16. Det var jeg i et godt stykke tid, med cravings efter et eller andet lækkert om aftenen. men det er som om at min krop nu har fået tillid til at den nok skal få noget at spise igen, og derfor går det helt store alarmberedskab heller ikke i gang.

Jeg løber og styrketræner ofte på tom mave, da det er helt fantastisk for at aktivere lipolysen, altså fedtforbrændingen. En anden fordel ved træning i en fastet tilstand er at kroppen opregulerer katekolaminerne adrenalin og noradrenalin og de er med til at aktiverer mobiliseringen af triglycerider ud i blodbanen fra de fedtdepoter hvor det “svære” fedt sidder.
Jeg løber ikke ligeså hurtigt i fastet tilstand, og jeg løfter heller ikke så tunge vægte i fastet tilstand. – og det gælder for den sags skyld også hvis jeg bare ikke har spist kulhydrater eller har opbrugt mine glykogen lagre.

Jeg føler mig rigtigt godt tilpas ved at bruge intermitterende faste som et middel til vægttab, fordi det gør at jeg ikke er sulten hele tiden, og det gør at jeg ikke skal tænke på at æde hele tiden. En fordel er at jeg nyder mine måltider meget mere når de endelig er der, og jeg tager mig god tid til at lave noget bedre mad. Det er faktisk rart ikke hele tiden at spise, fordi det at lave mad og spise faktisk er en rigtigt tidskrævende aktivitet.

Man får drukket en del kaffe fordi koffein er appetitdæmpende.

Alt i alt og for at konkludere må jeg sige at jeg er tilhænger af intermitterende faste da det er så nem en måde at tabe sig på og at det samtidig er yderst sundhedsgavnligt.
mange tror måske at man mister koncentrationen når man ikke spiser, men det omvendte er blevet sandt for mig. jeg koncentrerer mig utroligt godt i fastetilstand.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s